#

Damkjærgaard - Privat botilbud for udviklingshæmmede og psykisk syge

Vi hjælper mænd og kvinder i hele landet, der har brug for støtte i forbindelse med psykiske lidelser, tilknytnings- samt udviklingsproblemer. På bostedet har vi særligt fokus på domsanbragte, og vi modtager borgere med både tilsynsdomme og institutionsdomme. Vi er fleksible i forhold til problematikker samt diagnoser, og er omstillingsparate, så vi kan hurtigt modtage en borger der har brug for støtte. Vi er behjælpelige med beskæftigelse, i form af skole, arbejde på eget værksted eller praktikplads hos eksterne samarbejdspartnere, hvis det giver mening for den enkelte.  

 

Skøn beliggenhed i gode omgivelser

Med vores beliggenhed i Børkop, 10 km syd for Vejle, finder du bostedet Damkjærgaard, som summer af liv og aktivitet. Den firelængede gård, er fyldt med værksteder og hobbyaktiviteter, så de 18 elever føler sig godt beskæftiget og aktiveret. Dette gælder alt fra musikrum til brændefremstilling, knallert- og cykelreparationer, ligesom vi også har et kreativt værksted med trædrejning, maleri og tegning. Gården består af flere afdelinger og har i alt seks værelser samt to selvstændige udslusningslejligheder. Vi er i dag over 20 ansatte, som alle har en faglig baggrund og erfaring inden for det socialpædagogiske område.

Siden 2007 har vi kunne tilbyde en mere selvstændig boform, nemlig bofællesskabet Sida, der ligger 2,5 kilometer fra Damkjærgaard. Bygningerne var oprindeligt en kro, men blev renoveret i 2007, og består nu af ni skønne toværelseslejligheder. Du kan læse mere om os her på hjemmesiden.

 

Medlem af LOS

Vi er medlem af LOS, som er en interesseorganisation for private botilbud, opholdssteder og skolebehandlingstilbud i Danmark. Dette gør os til et sikkert og troværdigt privat botilbud, hvor vi får adgang til en lang række konsulentydelser og tilbud, som gør os mere erfarne.

 

Vi hjælper dig døgnet rundt

Vi er hurtige og omstillingsparate og kan derfor også hjælpe med akutte situationer, hvis der er behov for det. Vi står klar til at hjælpe uanset, hvornår på døgnet, du har brug for vores hjælp. Ring gerne til os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere omkring vores botilbud. Du er altid velkommen til at kontakte forstander, Sisse Dalsgaard, på 40 17 76 59 eller Frank Martinsen, der er specialiseret i domsanbragte, på 21 73 56 60.

Vi hjælper udviklingshæmmede og psykisk syge, unge som ældre, fra hele landet. Her kan vi bl.a. nævne byer som Kolding, Horsens, Middelfart og Odense, men også Herning, Silkeborg og Odder.